Hosting.gl ApS compliance
Denne side bliver løbende opdateret med relevant indhold om persondata, certificeringer og sikkerhed.
I henhold til den nye persondataforordning kategoriseres personoplysninger typisk som almindelige oplysninger og følsomme oplysninger.
Almindelige oplysninger
Kan f.eks. være navne, adresser, e-mailadresser og telefonnumre på dine medarbejdere eller kunder.
Følsomme oplysninger
Kan være race, politiske overbevisninger eller oplysninger om strafbare forhold.
Har du f.eks. en webshop, hvor kunder skal opgive navn og e-mailadresse for at bestille, eller en fodboldklub, hvor medlemmer kan oprette sig, er du dataansvarlig for den data, der indsamles og opbevares på webhotellet.
Er din forretning eller forening hosted på et webhotel hos os, er du dataansvarlig for alle personoplysninger, der opbevares og indsamles.
Da Hosting.gl ApS opbevarer disse personoplysninger på vores servere, vil vi fungere som databehandler.
Du bør derfor indgå en databehandleraftale med os. Du kan få tilgang til databehandleraftalen, samt underskrive den, direkte fra vores Kontrolpanel.
Har du spørgsmål til databehandleraftalen eller persondataforordningen, skal du kontakte en rådgiver på området.
Vores underdatabehandlere
For at levere vores tjenester bruger vi følgende underdatabehandlere:
Firma | Land | Funktion |
---|---|---|
Hetzner Online GmbH | Tyskland | Hosting og serverinfrastruktur |
Microsoft Danmark | Danmark | Cloud-tjenester og software |
Also Actebis | Danmark | Hardware og IT-distribution |
Disse underdatabehandlere er nøje udvalgt for at sikre høj kvalitet og sikkerhed i vores tjenester. Vi har indgået databehandleraftaler med hver af disse virksomheder for at garantere, at dine data behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Når du er direkte kunde hos os, er vi dataansvarlige for de oplysninger, du giver os. Vi bruger disse oplysninger primært til kundesupport, fakturering og domæneregistrering.
Vores privatlivspolitik
For mere information om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, henviser vi til vores detaljerede privatlivspolitik.
Læs vores privatlivspolitik