Hvorfor din hjemmesides hastighed er vigtig for dig
Hver eneste virksomhed i dag ønsker at gøre deres kunder så tilfredse som muligt, men med den voksende teknologi bliver det sværere og sværere, da brugere også bliver mere utålmodig, når det gælder hjemmesider. Det skal helst gå så hurtigt så muligt.
Hvis din hjemmeside ikke indlæser hurtigt nok til at tilfredsstille brugerne, vil de meget hurtigt bevæge sig over imod dine konkurrenterne, derfor skal man ikke undervurdere, hvor vigtigt det er at have en hurtig hjemmeside.
Nævnt herunder er nogle fakta, der beskriver netop, hvorfor hastigheden af en hjemmeside er så altafgørende:
• I 2018 var den gennemsnitlige indlæsningshastighed 5 sekunder.
• Ca. 40% af brugere vil droppe en hjemmeside, hvis den tager mere end 3 sekunder om at indlæse.
• Næsten 50% af brugere forventer at en hjemmeside indlæses på under 2 sekunder.
• 70% af de brugere, der ikke er tilfredse med indlæsningstiden på din hjemmeside, vil aldrig vende tilbage.
• Næsten 45% af brugere vil dele deres dårlige oplevelse med andre.
Hvad er indlæsningshastighed, og hvorfor er det vigtigt?
Indlæsningshastighed er den tid det tager, fra du klikker ind på en side, til browseren har indlæst en fuldt funktionel hjemmeside.
Hvis en hjemmeside indlæses for langsomt, risikerer man at jage potentielle kunder væk. Derimod vil en hjemmeside, der indlæses hurtigt, opleve langt mere trafik og dermed få bedre salgsrater.
Vigtigheden af hastighed og ydeevne
Førstehåndsindtrykket er altafgørende
Din hjemmesides førstehåndsindtryk er altafgørende for, hvordan din virksomhed vil klare sig. Brugere eller potentielle kunder bedømmer med det samme din virksomhed ud fra deres oplevelse med din hjemmeside.
Hvis din hjemmeside er hurtig, vil du med det samme give eventuelle kunder et godt førstehåndindtryk af din virksomhed. En hurtig hjemmeside tilfredsstiller kunderne, og din virksomhed vil fremstå langt mere professionel.
Samtidig vil en langsom hjemmeside også blive forbundet med at være amatøragtig og utroværdig, og så snart en bruger har fået dette indtryk, er det næsten umuligt at ændre deres holdning. Op imod 80% af folk der handler, på internettet vil ikke besøge en hjemmeside igen, hvis de har oplevet langsom indlæsningshastighed.
Google Ranking
Din hjemmesides hastighed har direkte indflydelse på din rangering på google. Google har selv fortalt, at det er en af de større faktorer, når de skal placere en hjemmeside i deres søge indeks.
Googles foreslåede indlæsningshastighed, både på desktop og mobile enheder, er mindre end 3 sekunder. Dog står der også, at den gennemsnitlige indlæsningshastighed er hele 22 sekunder.
Google ved at hvis folk er dirigeret til langsomme sider, vil det have en negativ effekt på brugernes oplevelse, derfor er hastigheden af en side meget vigtig for at beslutte dens rangering på google. Det vil sige, jo hurtigere din side loader for den besøgende, jo højere vil du ligge i søgeresultaterne og sælge mere
Konversions rate
Utallige undersøgelser har gang på gang bevist, at indlæsningshastighed har direkte indflydelse på konversionsraten hos en virksomhed. Brugere vælger hurtige sider fremfor langsomme sider, hvilket resulterer i højere konverteringer hos de virksomheder med en hurtig side. Mange sider har endda oplevet at en reduktion på bare et par få millisekunder har resulteret i flere konversioner.
Bounce rate
Bounce rate er den procentdel af brugere, der ikke vælger at se mere end en side, før de igen forlader din hjemmeside. F.eks. på grund af for langsom indlæsningstid. Det er ofte set, at brugere forlader en side, hvis ikke den er indlæst indenfor et par få sekunder.
BBC har lavet en undersøgelse hvor de har bevist, at for hvert ekstra sekund det tog deres side at indlæse, endte de ud med at miste 10% af deres samlede brugerantal.
Faktorer som påvirker hjemmesidehastighed
Hjemmesidens størrelse / Vægt
Store JavaScript filer, billeder og videoer af høj kvalitet, tunge CSS filer og andre lignende tilføjelser ender alle med at tilføje en betydelige ”vægt” til en hjemmeside, hvilket påvirker indlæsningshastigheden. Altså vil en side, der kræver flere ressourcer tage mere tid om at indlæse.
Netværk
Hvis der dog alligevel, selvom du har designet en ”let” hjemmeside, er problemer med indlæsningen, hvis f.eks. netværket er langsomt. Det lokale netværkssystem og ISP tjenesters kvalitet har en kæmpe indflydelse på netværkets forbindelse.
Der er dog nogle teknikker som f.eks. minification, compression, hosting af indhold med en CDN er brugbare for at levere ressourcer hurtigt, selvom forbindelsen er dårlig. Disse teknikker er også smarte at bruge selvom du allerede ligger på en god server. Hos Hjemmeside.gl hvor vi udvikler hjemmesider, er alle vores hjemmesider bygget op omkring netop disse principper
Servernes placering
Hvis værtstedet for en side eller noget af indholdet er placeret langt væk, vil det være nødsaget til at rejse langt for at nå sin destination. Dette vil gøre, at det kræver flere ressourcer, og kan derfor tage længere tid før alle filer er hentet til en enhed.
Derfor har placeringen også en rolle, når man gerne vil have en hurtig hjemmeside.
Et par afsluttende ord
Folk i dag har ikke tålmodighed til at vente på en langsom hjemmeside, derfor vil en langsom side resulterer i, at potentielle kunder vælger din konkurrents virksomhed frem for din.
Det er altafgørende at have både et godt værtssted og en hurtig indlæsningstid på din hjemmeside, ellers forsvinder dine kunder, inden de overhovedet har fået et indblik i din forretning.
Håber du har fået en forståelse for, hvad hjemmesidehastighed er, og hvorfor det spiller en altafgørende rolle, hvis man gerne vil ligge i toppen på markedet.
Her hos Hosting.gl bruger vi top of line servere med NVME harddiske, der sørger for at levere din hjemmeside ultra hurtigt